Livet bliver bedre, når man har et arbejde

Anna og Vitalii Lysenko flygtede tilbage i april måned med deres tre børn, da bomberne sprang tæt på deres hjem i Ukraine. Flugten endte i Hammel, hvor de nu er flyttet i egen bolig og begge er kommet i arbejde.

Der er stadig lidt langt mellem nogle af møblerne hos Anna og Vitalii på Tommesensvej i Hammel, men stille og roligt er de ved at indrette sig i deres nye hjem.

- Det var fint at starte ud på Skaghøj, fordi der hele tiden var nogen at snakke med, men her er mere hjemligt, og vi har købt nogle møbler, der er vores egne. Vi har også sparet op, så vi nu har en bil, Vitalii kan køre i, når han skal på arbejde. Vi har fået mere ro på her, for Skaghøj var næsten som et kollegium med fælles vaskeri og børn, der løb ud og ind hos hinanden. Her føler vi os mere som en familie, lyder det fra Anna, der sidder med datteren Kateryna i sofaen, mens sønnerne Artem og Nikita er på deres værelser.

Med hjælp fra jobcentret har de begge fået arbejde. Anna gør rent på et hotel i Aarhus, og Vitalii har fået job hos maskinforretningen Bredsgaard i Kjellerup. Anna har en universitetsuddannelse i økonomi, mens Vitalii er uddannet ingeniør.
- Jeg vil selvfølgelig gerne arbejde som salesmanager, da det netop var det, jeg gjorde i Ukraine, og jeg kan godt lide at sælge noget til folk. Men jeg taler ikke dansk endnu og må selvfølgelig tage det arbejde, der er. Måske kan jeg lave noget andet på et senere tidspunkt. Jeg har kolleger fra andre lande også, så vi snakker lidt engelsk sammen. Arbejdet giver os noget at leve af, så vi kan få et liv, en god hverdag og spare sammen til ferie, siger Anna.

Vitalii giver udtryk for, at han ikke kunne lide at være hjemme uden et arbejde. Derfor kom han hurtigt i gang med at arbejde, da de kom til Danmark omkring 1. maj. 
- Jeg kan godt lide at yde noget, og vores liv er blevet markant bedre ved, at vi har fået et arbejde. Vi behøver ikke at få en ydelse fra kommunen, og vi er ikke så afhængige af andre mere. Det er godt. Det er selvfølgelig hårdt, at vi ikke taler sproget, men det må komme. Vores børn vil helt sikkert også lære os noget dansk, for de er hurtige til at lære, lyder det fra Vitalii.

Anna og Vitalii har familie i Polen, Tjekkiet og Canada, og i 12 år har et familiemedlem boet i Danmark, og hun har altid talt positiv om landet. Da bomberne sprang tæt på deres hjem i Myrhorod i Poltava-regionen tidligere på året, var det netop hende, der sagde, at de skulle flygte nu. Siden er også Vitaliis storesøster kommet til Hammel.
- Hvis der blev fred i Ukraine i morgen, ville vi ikke tage hjem. Der er ikke noget at komme hjem til. Her har vi arbejde, børnene er trygge, og her er fred. Vi er jo begyndt på et nyt liv. Vi kom med vores børn og lidt tøj, og så er vi begyndt forfra. Og vi kan godt lide at være her, men vi savner selvfølgelig vore forældre, lyder det fra Vitalii og Anna.