Minderne lever i billederne

For et halvt år siden flyttede 68-årige Per Qvist ind på Solhøj i Hammel. Og med ham flyttede også minderne og historierne fra et liv som lastbilchauffør rundt i Europa. Billederne fra den tid er nu sat op på store plancher i fællessalen på Solhøj, og flere har kigget forbi og fået en snak med Per.

Billederne fra Per Qvists gemmer er primært fra 1970’erne og 1980’erne, hvor lastbilsturene ofte gik til destinationer nord for polarcirklen. Det er et sted, hvor vejret bestemmer, og det er beboet med hjælpsomme folk, der tager det roligt og netop har respekt for vejret, husker Per Qvist:
- Jeg holdt meget af at komme til Sverige, Nordnorge og Lapland. Det var et frit liv, hvor vi løste en masse opgaver og fandt vores vej uden mobiltelefoner eller andet moderne udstyr. Jeg blev også udfordret af og til. Blandt andet var der en norsk chauffør, der ville køre en kort strækning på isen for at komme videre på sin rute. Er du en tøsedreng, spurgte han lidt provokerende. Jeg tog turen efter ham. Med lidt svedige håndflader.

I barndomsårene i Risskov var det en drøm for Per at blive lastbilchauffør. Han var tidligt bidt af lastbiler og sparede selv op til kørekortet. Med det i hus troppede han op hos Frode Laursen i Vitten. Han blev ansat, og første tur gik til Bergen i Norge. Siden er det blevet til mange ture i både nord og syd. Han har kørt med møbler, køkkener, frugt og grønt, og udstyr til en svømmehal har han også haft med på sin vej. 
- Det har været et hårdt, men godt liv, og jeg er stolt af mit arbejdsliv. Jeg har fået mange oplevelser og indtryk med, og jeg har mødt mange mennesker. Jeg har altid taget mange billeder på mine ture, så andre kunne se, hvor jeg har været henne. Da jeg er ordblind, kan jeg ikke skrive noget om mit liv, men jeg kan vise billederne. Heldigvis har mange kigget forbi for at se billederne, og de har snakket med mig. Det er jeg glad for, siger Per.

På plancherne er der billeder af bjerge, fjorde, sneklædte landskaber, nedbrændte huse, en ung Per ved et vejskilt, fastkørte lastbiler og en Lenin-statue på vej til opmagasinering. Pensionerede chaufførkolleger har hjulpet ham med at sortere billederne og fået dem op at hænge. 
- Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg er ramt af Parkinson, og det har stor indflydelse på, hvad jeg kan i min hverdag. I en forholdsvis ung alder er jeg flyttet på plejehjem, men jeg har brug for hjælpen, og det gør mig tryg. Og så er Solhøj bare en perle af et byggeri, siger Per Qvist med et forsigtigt smil.