Ny pulje på 75 mio. kr. til at puste nyt liv i lokale mødesteder
Nordea-fonden har netop åbnet en ny pulje på 75 mio. kr. Puljen hedder ’Renoveringspuljen’, og den skal være med til at sikre, at lokalsamfundene fortsat har fysiske rammer, der er moderne, tilgængelige og mere bæredygtige. Renoveringspuljen er målrettet projekter, som gennem renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter skaber positive forandringer i lokale mødesteder.
- Vi ønsker at give de lokale samlingssteder en hjælpende hånd, så de kan stå stærkere og endnu mere bæredygtigt som fundament for fællesskaber og trivsel, siger Henrik Lehmann Andersen, Nordea-fondens administrerende direktør.
Puljen kan søges frem til 31. marts 2025, og der kan søges fra 200.000 kr. op til 1 mio. kr.
Webinar
3. december 2024 kl. 16-17 holder Nordea-fonden et webinar, hvor de fortæller om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svarer på spørgsmål. Tilmeld jer her