Velkommen til Sindets Dag
Torsdag 10. oktober 2024 kl. 15.00-18.00 slår Favrskov Kommune dørene op til et storslået arrangement i Sløjfen i Hadsten i forbindelse med markeringen af Verdensdagen for Mental Sundhed.
Dagens program:
15.00 - 15.45 Åbne stande
Kom og besøg de mange forskellige stande, hvor dygtige fagfolk indbyder til en snak om hjælp og rådgivning inden for mental sundhed og psykisk sårbarhed.
Kl. 15.45 Velkomst og åbning af Sindets Dag 2024
v/Rikke Randrup Skåning, formand for Social- og Sundhedsudvalget
Kl. 16.00 - 17.00 “Det er på tide, at psykisk sårbarhed på arbejdspladsen bliver prioriteret”
Kom og oplev Peter Mygind, entertainer, skuespiller og foredragsholder, der med sin karisma, charme og ekspertise formår at berøre og motivere sit publikum gennem personlige beretninger.
Peter Mygind fortæller i dette foredrag om, hvordan vi skaber forandring og går glade på arbejde. Han sætter fokus på nødvendigheden i at kigge indad og betragte vores egen individuelle livstilgang – derudover vigtigheden i at styrke vores sociale kompetencer og i at inkludere alle mennesker i samfundet.
Kl. 17.00 Mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne samt genbesøge standene
Kl. 18.00 Tak for i dag