Tegnet zebra

Zebraerne er en specialgruppe i FIluren

Zebraerne er en del af Filuren i Hammel

Der er 6 børn i Zebragruppen og 3 ansatte.

Børnene fra Zebragruppen er inkluderet i hele huset, alt efter hvad der giver mening for det enkelte barn.

Om Zebraerne i Filuren

Filuren er en bevægelsesbørnehave med daglige motoriske aktiviteter på kryds og tværs af børnegrupperne. Zebragruppen har en meget aktiv hverdag, men samtidig gode muligheder for at være i en lille afskærmet gruppe på seks børn.

Vi opfordrer forældrene til, at barnet møder ind senest ved ni‐tiden for at skabe genkendelighed, tryghed og trivsel i hverdagen. Strukturen er samtidig også en forberedelse til blandt andet de rutiner, som barnet møder senere i sit skoleforløb. Vi spiser formiddagsmad ved ni‐tiden, og herefter går dagens aktiviteter i gang.

Overordnet pædagogik

Det overordnede mål for Zebraerne er at blive inkluderet i den øvrige børnegruppe i Filuren.

Inklusionen bliver jævnligt justeret ud fra barnets behov, trivsel og kompetencer. I det pædagogiske arbejde tilstræber vi at være tydelige voksne. Vi arbejder med det gentagende og det konkrete, idet den faste struktur giver barnet forudsigelig og dermed mere ro.

Individuel pædagogik

Vi arbejder med at sikre relationen til det enkelte barn gennem øjenkontakt og ved at være nærværende og anerkendende voksne.

Vi arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Vi forstår barnets handlinger som en meningsfuld ytring, der afspejler barnets indre tilstand og aktuelle behov:

  • Vi tager udgangspunkt i barnets og forældrenes ressourcer og forudsætninger
  • Vi hjælper og guider barnet med at sætte ord på og forstå egne følelser
  • Vi ser og glædes over de små fremskridt i hverdagen
  • Vi er rollemodeller for den sociale adfærd
  • Barnet deltager i individuelle, tilrettelagte aktiviteter såsom motorisk træning, sansestimulering, sprogstimulering, øve forskellige kommunikationsredskaber m.m.

Forældresamarbejde

Et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde er vigtigt for, at barnet trives og udvikler sig i vores specialgruppe. Forældrenes viden om barnet er betydningsfuldt for os at kende, da det giver os mulighed for pædagogisk at inddrage flere nuancerede beskrivelser af barnet ud fra de forskellige sammenhænge, barnet færdes i.

Vi udarbejder handleplaner for det enkelte barn på baggrund af en tæt dialog mellem forældre og pædagoger. Handleplaner tager afsæt i konkret status på barnets udvikling og fokus på mål, der skal arbejdes videre med.

I hverdagen vægter vi den løbende dialog med forældrene, hvor vi drøfter status, næste skridt og vi giver gerne gode råd ved behov.

Kontakt

Børnehaven Filuren

Jagtvej 2
8450 Hammel
Tlf. 89 64 37 53

Daglig leder

Jesper Rosenberg Rasmussen
Tlf. 89 64 37 52
jesr@favrskov.dk

Send ikke fortrolige eller personfølsomme oplysninger på mail.