Beredskabsplan
Beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing, og behandling af sager om overgreb mod børn og unge
Forord
Favrskov Kommunes beredskabsplan for håndtering af vold og seksuelle overgreb imod børn og unge henvender sig til medarbejdere i Favrskov Kommune og har særlig relevans for de faggrupper, som er i direkte kontakt med børn og unge under 18 år.
Beredskabsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i barnets lov.
Formålet med beredskabsplanen er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forhold til at opdage og handle på mistanke om vold og seksuelle overgreb på børn og unge. Denne beredskabsplan giver for det første en baggrundsviden, som du, som ansat, har brug for, for at opdage vold eller seksuelle overgreb. For det andet er beredskabsplanen en guide til, hvordan du skal handle, hvis du får mistanke om eller kendskab til, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Planen beskriver en hurtig, ensartet og professionel håndtering af mistanke om vold eller seksuelle overgreb mod børn. Endelig skal planen danne grundlag for, at der på institutioner og skoler kan udarbejdes lokale handleplaner.
Beredskabsplanen er vedtaget af Favrskov Byråd på møde 19. december 2023 som punkt 13.
Det er nødvendigt at have en beredskabsplan mod vold og seksuelle overgreb fordi:
- vold og seksuelle overgreb er ødelæggende for børns udvikling
- børn har krav på den bedst mulige hjælp
- området er komplekst i praksis og lovgivning
- ikke to tilfælde er ens - der er mange gråzonesager
- det hjælper os til at huske alle detaljer i håndteringen af krise, følelser, usikkerhed og handletrang
- det giver overblik over egne og andres roller og opgaver i det tværfaglige samarbejde omkring barnet
- det giver os bedre overskud til at holde fokus på barnet
Det skal du vide om vold og seksuelle overgreb
Ethvert tilfælde, hvor der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb, skal tages alvorligt. Forskning viser, at færre end 10 % af de børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb, henvender sig til professionelle for at fortælle det. Det er derfor helt centralt, at professionelle har den fornødne faglige viden om, hvordan de bedst muligt opfanger børns og unges tegn og reaktioner og understøtter deres mulighed for at fortælle om evt. overgreb. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at uanset om mistanken viser sig grundløs eller ikke får et retsligt efterspil, er der stadig et barn eller en ung, der har udvist signaler eller tegn, der tyder på, at det har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Et barn eller en ung, der udviser sådanne signaler, er et barn eller en ung i mistrivsel, der har behov for professionel hjælp.
Definition af begreber
For at kunne opdage tegn på vold og seksuelle overgreb og reagere relevant på viden eller mistanke derom, er det nødvendigt, at man klart har defineret, hvad der forstås ved begreberne og de relaterede emner. I beredskabsplanen tages udgangspunkt i de definitioner på vold og seksuelle overgreb, som SISO, Socialstyrelsen anvender.
Seksuelle overgreb
”Der er tale om seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer”. H. C. Kempe, 1978
Et seksuelt overgreb kan involvere fysisk kontakt – fx at krænkeren berører bestemte dele af offerets krop eller opfordrer til at deltage i seksuelle handlinger. Overgreb kan fx også være, at offeret tvinges til at klæde sig af, tvinges til at se på pornografiske billeder, at krænkeren blotter sig eller at offeret udsættes for seksuel chikane.
Der er således tale om overgreb, når:
- den voksne udnytter et barns tillid
- den seksuelle handling krænker barnets eller den unges integritet
- det er en handling, som barnet eller den unge ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet eller den unge ikke er modent til at give samtykke til eller er i stand til at sige fra overfor
- det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og sker på den voksnes betingelser
Det er strafbart, at…
§ 210 - incest
Have samleje eller andet seksuelt forhold med en slægtning i nedstigende linje eller en søskende. Adoptionsforhold sidestilles med biologisk slægtskab.
§ 216 - voldtægt
Tiltvinge sig samleje eller andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold eller ved anden ulovlig tvang eller med en person, der befinder sig i en hjælpeløs tilstand. Samleje eller andet seksuelt forhold med et barn under 12 år anses for voldtægt.
§ 219 – anbragte børn og unge
Have samleje eller andet seksuelt forhold med personer, der er optaget i døgninstitution eller opholdssted for børn og unge, hvis man er ansat eller tilsynsførende ved stedet.
§ 222 - børn under 15 år
Have samleje eller andet seksuelt forhold med et barn under 15 år.
§§ 223 - 224 - børn under 18 år
Have samleje eller andet seksuelt forhold med en person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse.
Have samleje eller andet seksuelt forhold med en person under 18 år under groft misbrug af en alders- og erfaringsmæssig overlegenhed eller mod betaling eller løfte om betaling.
§§ 226 - 227 og 235 – seksuelt overgrebsmateriale med personer under 18 år
Optage, købe, besidde eller udbrede seksuelt materiale såsom fotografier, film el.lign. af en person under 18 år
§ 232 – blufærdighedskrænkelse
Krænke andres blufærdighed ved uanstændig opførsel af seksuel karakter og af en vis grovhed. Omfattet er fx beføling, kys, verbal uterlighed, beluring, exhibitionisme, forevisning af seksuelt materiale såsom billeder mv. af personer under 18 år.
Vold
Vold er en handling eller trussel, der - uanset formålet - krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen - uanset om personen er barn eller voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider desuden samfundets love og normer.
Når et barn eller en ung udsættes for vold fra forældre eller andre omsorgspersoner, uanset i hvilken form, så er det ødelæggende for udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet eller den unge. Enhver form for vold bringer barnets eller den unges udvikling og sundhed i fare. Vold omfatter også, når børn eller unge er vidne til vold, fx mod en forælder eller søskende.
Psykisk vold kan fx være følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf eller nedværdigende behandling.
Der kan også være tale om egentlig vanrøgt, hvor barnet eller den unge efterlades uden pasning eller ikke får fysisk omsorg.
Børns overgreb mod andre børn
Børn under 15 år kan ikke straffes. Hvis der har fundet et overgreb sted imellem to børn under 15 år, er det begge børn, der har brug for særlig støtte.
Det er svært at definere, hvad overgreb er, når krænkeren er et barn. Ikke desto mindre peger undersøgelser på, at op mod en tredjedel af alle kendte overgreb bliver begået af en person under 18 år.
De fleste børn har en naturlig nysgerrighed på deres seksualitet. Du skal dog være opmærksom, hvis du i forbindelse med børns seksuelle lege bemærker, at legen har ét eller flere af følgende elementer:
- bestikkelse, trusler eller tvang
- tydelige magtforhold, fx stor aldersforskel, eller ligefrem en mobberelation
- fysisk eller følelsesmæssigt ubehag for det ene eller begge børn
- angst, skamfølelse eller skyldfølelse hos de involverede børn
Det siger loven om vold:
Revselsesretten blev afskaffet i Danmark i 1997. Forældreansvarsloven fastslår nu, at et barn har ret til omsorg og tryghed. Børn skal behandles med respekt for deres person, og de må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
I straffeloven er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger, der normalt betegnes ”almindelig vold” (§ 244) ”vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter” (§ 245) og ”vold med døden/alvorlige skader til følge” (§ 246).
Fysisk vold kan fx være slag, spark, brændemærkning, skoldning, kvælertag eller anden form for straf, hvor barnet rammes direkte på kroppen. Det kan være voldsom rystelse og rusk af mindre børn, hvilket kan føre til hjerneskader.
Omskæring af kvinder og piger er særskilt strafbart, uanset om der er givet samtykke, jf. straffelovens § 25a. Omskæring af drengebørn anses tilsvarende som vold, når det ikke udføres af en autoriseret læge.
Strukturel forebyggelse
Daginstitutioner, skoler, fritidsklubber mv. udgør en vigtig del af barndommen og skal danne ramme om et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børn og unge. Børn og unge har brug for kompetente voksne, der påtager sig ansvaret for samværet og sikrer, at børn og unge får den nødvendige omsorg.
Det er derfor særligt vigtigt, at alle medarbejdere i daginstitutioner, skoler, fritidsklubber, døgntilbud mv. er bekendte med kommunens beredskabsplan – og at den implementeres i praksis.
Den enkelte institution skal have en omhyggelig ansættelsesprocedure, og ved ansættelse af nye medarbejdere skal der indhentes udvidet straffeattest samt børneattest. Desuden skal der ved nyansættelser gennemføres grundige samtaler med information om beredskab og underretningspligt som obligatorisk viden.
Alle medarbejdere skal bidrage til at skabe en kultur, hvor det er muligt at tale om tegn og signaler på overgreb med både kolleger, ledere, børn og unge. Ved jævnligt at drøfte emnet på arbejdspladsen og åbent forholde sig til risikoen, er der større mulighed for, at man handler – og handler rigtigt – når en evt. sag dukker op. God faglighed og åbenhed handler ikke kun, om viden og bekymringer, om vold og seksuelle overgreb i sig selv, men også om den daglige pædagogiske praksis. I denne sammenhæng er det vigtigt at have fokus på samværsformerne mellem børn og voksne. Opmærksomhed på grænseoverskridende og uhensigtsmæssige samværsformer (verbalt og fysisk) er centralt i indsatsen for at forebygge og opspore overgreb. Opmærksomheden skal sikre, at der bliver grebet ind over for grænseoverskridende adfærd.
For at forældre og ansatte i skoler, dagtilbud og andre institutioner skal kunne tale om og reagere på bekymringer, problemer og mistanke, skal der være et godt og åbent arbejdsmiljø. Det er også vigtigt, at institutionen udadtil signalerer åbenhed, så personale og forældre oplever, at de kan komme frem med tanker og bekymringer. Det er vigtigt at have et godt samarbejde med forældrene.
I Favrskov Kommunes institutioner er det lederens ansvar, at:
- der er synlige og fælles værdier og normer for samværet mellem voksne og børn og børnene imellem.
- der er rum for medarbejdernes faglige refleksioner over, hvordan andre oplever deres samspil med børn og unge i hverdagssituationer.
- medarbejderne har viden om de forskellige tegn på, at et barn kan have været udsat for overgreb, og viden om, hvordan de skal agere, hvis der opstår en konkret mistanke herom.
Du har skærpet underretningspligt
Som offentligt ansat har du en skærpet underretningspligt efter barnets lov § 133. Det betyder, at du har pligt til at underrette Børn og Familie, hvis du i dit arbejde får grund til at antage:
- at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
- at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
- at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
- at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.
I underretningen, som skal fremsendes skriftligt, skal du beskrive så præcist som muligt, hvad du har observeret, og hvorpå din bekymring for barnet eller den unge beror.
Når du har underrettet
Når du har underrettet, vil du modtage en kvittering inden seks arbejdsdage. Kvitteringen er din garanti for, at din underretning er nået frem til rette vedkommende. Som underretter bliver du ikke part i sagen, men som offentligt ansat har du som udgangspunkt ret til at blive orienteret om, hvorvidt din underretning har ført til en afdækning eller iværksættelse af børnefaglig undersøgelse eller en støttende indsats i forhold til barnet eller den unge.
Du kan evt. læse mere om underretninger i Ankestyrelsens pjece: ”Tag signalerne alvorligt”. Du kan hente pjecen på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk, eller du kan få tilsendt et eksemplar ved henvendelse til Børn og Familie.
Børn og Familie orienterer fagpersonalet i det omfang, det vurderes nødvendigt. Omfanget af orienteringen afhænger af den kontakt du har med barnet i dagligdagen.
Personer der ikke arbejder med barnet til daglig
Børn og Familie vil bekræfte modtagelsen af din underretning samt evt. orientere dig om, hvorvidt din underretning har ført til en afdækning, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse eller en støttende indsats. Hvis din normale rolle i forhold til barnet eller den unge ikke er den daglige kontakt, skal du forberede dig på, at du ikke bliver en del af den fremadrettede proces. Det skyldes både tavshedspligten og hensynet til politiets eventuelle arbejde i sagen.
Personer der arbejder med barnet til daglig
Børn og Familie vil bekræfte modtagelsen af din underretning samt evt. orientere dig om, hvorvidt din underretning har ført til en afdækning, iværksættelse af børnefaglig undersøgelse eller en støttende indsats. Børn og Familie vil desuden orientere dig om, hvilken type indsats, der iværksættes, samt den forventede varighed heraf, hvis disse oplysninger vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som du i dit arbejde yder barnet eller den unge.
Hvis din daglige opgave knytter sig til barnet eller den unge, vil du stå i nogle dilemmaer, som du skal rumme i den tid, det tager at få sagen afklaret. Du skal måske se forældrene i øjnene hver dag uden at fortælle dem noget. Du skal finde ud af, hvordan du agerer i forhold til det pågældende barn eller unge. Du skal også finde ud af at være i en kollegial sammenhæng, hvor du og din leder måske er de eneste, der har kendskab til sagen.
Din vigtigste opgave i denne periode er at holde fokus på barnet eller den unge. Prøv at give det involverede barn eller unge den nødvendige støtte, samtidig med at den vante struktur og hverdag omkring barnet eller den unge opretholdes. Krisereaktioner hos de voksne kan traumatisere barnet yderligere. Hvis barnet eller den unge fortæller dig noget omkring vold eller overgreb, så prøv ikke at reagere for voldsomt, men aner-kend det gode i, at barnet eller den unge fortæller dig om det. Bekræft barnets eller den unges egne græn-ser og dets ret til at sige fra. Skriv ned, hvad barnet eller den unge fortæller dig, og undlad at udspørge barnet eller den unge, da det kan påvirke politiets efterforskning. Som leder skal du støtte de medarbejdere, der er involveret i sagen, i at kunne rumme uvisheden.
Tegn og signaler – hvad skal du lægge mærke til?
Børns eller unges tegn og reaktioner på overgreb er komplekse og flertydige. De oplistede tegn og reaktioner på de følgende sider kan forekomme ved både vold og seksuelle overgreb. Børn og unge kan reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. De kan også få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Hvis et barn eller en ung selv fortæller om vold eller overgreb, er det vigtigt, at det altid tages alvorligt, og at den voksne reagerer (se de konkrete handleplaner her).
Det kan være svært at identificere, hvilke tegn og signaler, der er tegn på vold eller seksuelle overgreb, og hvilke, der skyldes andre former for mistrivsel.
Tegn på fysisk vold for børn og unge i alle aldre kan være:
- mærker efter slag med hånd eller redskaber, brandmærker, sår på kroppen og lignende. Skader efter rusk, kast eller spark. Mærker efter kvælningsforsøg (fingermærker eller snørefurer).
- brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud.
- ved helt små børn: symptomer på ”shaken baby”: fx kvalme, irritabilitet og kramper ”Shaken baby-syndrom forekommer, hvis et spædbarn er blevet voldsomt rystet, og det derved har fået revet mange små blodårer over. I cirka 60 % af tilfældene medfører det varige hjerneskader eller død”. Wikipedia.
Se eksempler på fysiske, psykiske og sociale samt adfærdsmæssige tegn på de følgende sider. Afsnittet er inddelt efter børnenes alder . Se mere om tegn i ”Den Professionelle Tvivl”, SISO
Små børn (ca. 0-6 år)
Fysiske tegn
- Rødmen, irritation omkring kønsorganer
- Har svært ved at gå eller sidde
- Mave- og fordøjelsesvanskeligheder
- Klager over utilpashed
- Ufrivillig vandladning eller afføring
- Revner i mundvige, sår i munden
- Synkebesvær, ubehag i forhold til bestemte fødevarer
- Usædvanlig kropslugt
- Følger ikke normal vækstkurve
Psykiske tegn
- Humørsvingninger
- Tristhed
- Angst
- Uforklarlig gråd, skrigeture
- Mareridt, bange for at falde i søvn
- Ligegyldighed, robotlignende adfærd
- Ensomhedsfølelse/Isolation
- Reagerer ikke på opfordring på kontakt
- Trækker sig ind i sig selv
- Mistillid til voksne
- Utryg tilknytning
- Bevidst / ubevidst manipulerer med sin opfattelse af virkeligheden
- Ukritisk i kontakten til andre
Sociale og adfærdsmæssige tegn
- Ændring i adfærd
- Seksualiseret adfærd
- Overdreven/tvangspræget onani
- Usædvanlig interesse i / viden om seksualitet udover aldersniveau
- Koncentrationsvanskeligheder
- Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres
- Regredierende adfærd, babysprog
- Udadreagerende, aggressiv adfærd; sparke, slå, bide
- Hyperaktivitet
- Følelse af frustration og vrede
- Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd
- Koncentrationsvanskeligheder i forhold til leg og samvær med andre
- Tavshed
- Påføre sig selv smerte; banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller i billeder
Mellemstore børn 6-12 år
Fysiske tegn
De samme tegn som hos små børn og desuden:
- Psykosomatiske smerter, fx hovedpine, mavepine mv.
- Klager over smerter i underlivet
- Vanskeligheder med kropslig kontakt og berøring
- Manglende blufærdighed
- Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne
Psykiske tegn
De samme tegn som hos små børn og desuden:
- Lav selvfølelse
- Magtesløshed
- Apati
- Skyldfølelse
- Skamfølelse
- Begyndende depression
- Indadvendthed
Sociale og adfærdsmæssige tegn
De samme tegn som hos små børn og desuden:
- Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration
- Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende
- Påfaldende påklædning
- Begyndende selvdestruktiv adfærd
- Tab af kompetencer
- Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier
- Mobning
- Begyndende selvmordstanker
Teenagere
Fysiske tegn
De samme tegn som hos mellemstore børn og desuden:
- Tidlig seksuel aktivitet
- Tidlig graviditet og abort
- Forsøg på at tilbageholde eller skjule fysisk udvikling
Psykiske tegn
De samme tegn som hos mellemstore børn og desuden:
- Manglende identitetsfølelse
- Forvirret omkring kønsidentitet
- Forøget skyld- og skamfølelse
Sociale og adfærdsmæssige tegn
De samme tegn som hos mellemstore børn og desuden:
- Selvskadende adfærd; cutting, selvmordstanker og –forsøg
- Spiseforstyrrelser
- Alkohol og stofmisbrug
- Udvise pseudomodenhed
- Hemmelighedsfuldhed, skamfuldhed
- Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart
Sådan handler du ved mistanke om vold og seksuelle overgreb
På de foregående sider er det beskrevet, hvilke tegn du skal lægge mærke til og reagere på. I det følgende beskrives, hvordan du som ansat i Favrskov Kommune skal handle, hvis du får mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb. Kort fortalt:
- udspørg eller afhør aldrig barnet eller den unge – det er politiets opgave.
- orientér ikke andre end din leder. Det er normalt vigtigt, at det er lederen, der underretter, men hvis din leder ikke underretter, har du en personlig pligt til at underrette. Se afsnittet ”Du har skærpet underretningspligt”.
- tal aldrig med pressen – henvis til direktøren for Børn og Kultur eller direktøren på dit fagområde.
Lokale retningslinjer
Denne beredskabsplan beskriver, hvordan informationer gives videre imellem forskellige afdelinger og myndigheder. Med udgangspunkt i beredskabsplanen skal de enkelte institutioner udarbejde lokale retningslinjer for, hvordan sager af denne type håndteres lokalt.
Retningslinjerne for en institution eller skole kan fx indeholde overvejelser om følgende:
- hvem kontakter jeg for at få sparring, hvis jeg har en mistanke?
- hvordan skal der orienteres om en sag, der har berøring med en større forældrekreds?
- hvad siger vi til de andre børn eller unge i institutionen?
- hvad kan vi gøre for at bevare eller genoprette samarbejdet med forældrene?
- skal der stilles supervision til rådighed for de involverede medarbejdere?
- hvordan kan vi i øvrigt tage hånd om medarbejdergruppen?
Sådan behandler Børn og Familie en sag om mulig vold eller overgreb
Børn og Familie handler efter lovfæstede regler og nedskrevne retningslinjer, når der modtages en underretning om vold eller seksuelle overgreb. Børn og Families primære opgaver er at beskytte barnet eller den unge mod evt. nye overgreb og sikre, at barnet eller den unge får den hjælp og støtte, som det har behov for.
Inden for 24 timer efter modtagelsen af en underretning skal Børn og Familie vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte støttende indsatser over for barnet eller den unge.
Når Børn og Familie modtager en underretning om et barn eller en ung, som der allerede er støttede indsatser over for, genvurderes sagen med deltagelse af én eller flere personer, der ikke tidligere har deltaget i sagens behandling.
Ved en underretning om overgreb vil børne- og ungerådgiveren i Børn og Familie desuden afholde en samtale med barnet eller den unge, medmindre barnets modenhed eller sagens karakter taler imod det.
Samarbejde med politiet
Hvis der er tale om meget konkrete tegn på vold eller seksuelle overgreb, anmelder Børn og Familie sagen til politiet hurtigst muligt. Hvis der indgives politianmeldelse, handler Børn og Familie i tæt samarbejde med politiet i den konkrete sag, og politiets og Børn og Families indsatser koordineres i et samarbejde mellem politiet og børne- og ungerådgiveren.
Hvis tegnene er mere uklare, vurderes det i den enkelte sag, om det er mest hensigtsmæssigt at kontakte familien og drøfte mistanken og herefter vurdere, om der skal iværksættes hjælpeindsatser, eller om der skal foretages politianmeldelse. Støtten til barnet eller den unge er ikke afhængig af en evt. straffesags udfald, eller om sagen anmeldes til politiet. Det betyder, at selvom politiet henlægger sagen, eller den formodede gerningsmand ikke dømmes, vil der fortsat være en indsats i Børn og Familie for at hjælpe barnet eller den unge.
I mange tilfælde drøftes sager anonymt med en kontaktperson ved Østjyllands Politi i afdelingen for personfarlig kriminalitet. Samarbejdet sikrer, at Børn og Families handlinger afstemmes med politiets muligheder for efterforskning.
Henvisning til Børnehuset
I alle landets fem regioner er der oprettet et børnehus til brug for kommunerne i regionen. Favrskov Kommune hører til Børnehus Midt, som er beliggende i Aarhus. Børnehuset arbejder med forhold, der vedrører seksuelle overgreb og vold mod børn og unge.
Børnehuset skal bruges til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom. Henvisning til Børnehuset skal ske via børne- og ungerådgiveren i kommunen. Barnet eller den unge skal udredes i børnehuset, når der er mindst to instanser involveret – fx kommune og politi/sygehusvæsen. Det er dog fortsat kommunen, der har myndighedsansvaret i sagen. Børnehuset er indrettet i børnevenlige rammer og koordinerer bl.a. videoafhøring og retsmedicinsk/lægelig undersøgelse, samt udreder barnets eller den unges behandlingsbehov og yder krisebehandling til barn eller den unge og forældre. Målet med at samle indsatserne i et børnehus er bl.a. at sikre en koordineret tværfaglig indsats mellem de involverede fagpersoner og myndigheder. Barnet eller den unge får således bedre mulighed for at blive undersøgt skånsomt samt mulighed for at komme sig over overgrebet.
Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til, at det enkelte barn eller unge og dets netværk får den bedst mulige hjælp i sager om overgreb. Samtidig skal børnehusene sikre en ensartet, høj kvalitet i indsatsen i hele landet.
Familier kan ikke selv henvende sig i Børnehuset.
Kontakten til Børn og Familie
Kontakten til Børn og Familie foregår på forskellige måder afhængigt af sagens karakter:
| Henvendelsens karakter | Kontakt | Hvornår | Hvem svarer, og hvad sker der efterfølgende? |
|---|---|---|---|
| Almindelige underretninger og underretninger, som du har indgivet mundtligt, som du ifølge beredskabsplanen skal følge op skriftligt. | Link til underretning | Hele døgnet | En administrativ medarbejder modtager underretningen og sikrer, at den fordeles til den relevante børne- og ungerådgiver. Herfra sendes også en kvittering til dig. |
| Råd og vejledning, herunder når du er i tvivl om, hvorvidt der skal indgives underretning. | Børn og Familie Afdelingsleder | I telefontiden alle hverdage kl. 9-10 | Børne- og ungerådgivere i Børn og Familie, Modtagelsen. |
| Råd og vejledning, herunder når du er i tvivl om, hvorvidt der skal indgives underretning. | Bestil et opkald via linket her | Uden for telefontiden, men inden for administrationens åbningstid. | En børne- og ungerådgiver modtager besked om bestilling af opkald, og sikrer, at der hurtigst muligt tages kontakt til henvenderen. |
| Akutte henvendelser, der ikke kan afvente administrationens åbningstid. | Den Sociale Døgnvagt 87 31 14 48 | Uden for administrationens åbningstid (aften, nat og weekends). | Østjyllands Politi besvarer opkaldet og kontakter evt. en børne- og ungerådgiver i Aarhus Kommune, der handler akut på Favrskov Kommunes vegne. |
Handleguide ved konkret mistanke om overgreb
I det følgende finder du en skematisk oversigt over, hvordan du skal handle ved mistanke eller viden om overgreb. Oversigten er delt op efter, hvem der mistænkes for overgrebet eller volden.
Når du skal handle forskelligt, skyldes det, at der er mange forskellige hensyn at tage afhængigt af, om et overgreb er begået af fx en pædagog, et familiemedlem, et andet barn eller ung mv. Vigtigt i denne sammenhæng er politiets opklaringsmuligheder og forældrenes tidlige inddragelse på en hensigtsmæssig måde.
Handleplaner når du mistænker…
- en person i barnets eller den unges familie
- en person uden for barnets eller den unges bopæl og familie eller ikke nogen bestemt
- en person ansat i Favrskov Kommune
- et andet barn under 15 år