You are here

Hinneruplund i Hinnerup

Hinneruplund er beliggende i udkanten af Hinnerup med gåafstand til bymidten.

Hinneruplund er opført i 1998. På Hinneruplund arbejdes der ud fra et leve-bo-miljø. Her flytter du i egen bolig, og der skaber plads til, at hver enkelt borger efter behov kan være sig selv og samtidig en del af fællesskabet. Derfor lægges der blandt andet vægt på, at den enkelte borger selv præger sin hverdag og tager del i dagens gøremål ud fra egne ressourcer.

Hinneruplund består af 62 plejeboliger, fordelt på syv boligklynger. 17 boliger er opført til borgere med demenssygdom.

Klynge 1, 2, 3, 6 og 7 er toværelses plejeboliger. I hver af disse klynger er der to ægtefælleboliger. Klynge 4 og 5 er begge indrettet til etværelses demensboliger. Alle boliger er indrettet med et lille køkken og et stort badeværelse. På plejecentret er der også otte korttidspladser, hvoraf den ene er i en af demensklyngerne. Boligernes størrelser varierer fra 60-77 m2.

Der er grønne områder mellem hver klynge. I tilknytning til demensklyngerne er der lukkede gårdmiljøer for bedst muligt at tilgodese målgruppen. Derudover er der et stort trænings- og aktivitetscenter med café i midten.

Aktiviteter arrangeres og planlægges af borgere, bruger- og pårørenderåd og medarbejdere. Der er forskellige former for aktiviteter hver uge og arrangementer og fester, der hører sig til årstiden. På Hinneruplund: 

  • får du støtte i hverdagen af et personale, der er tæt på.
  • får du en bolig med nem adgang i stueplan.
  • kan du blive en del af fællesskabet i afdelingen, hvor fællesarealerne bruges til spisning, spil og andre aktiviteter.
  • kan du bruge gårdhaverne med bl.a drivhus, campingvogn, skakspil og træningsbane.
  • kan du få nye bekendtskaber og venner.
  • er du fortsat 'herre i eget liv'.

Læs mere om Hinneruplund

Du finder også tilsynsrapporter på Plejehjemsoversigten.

Det aktive liv

Favrskov Kommune sætter fokus på de muligheder for bevægelse, der findes på pleje- og sundhedscentrene.

Kontakt

Administrationen Hinneruplund
Herredsvej 16-18
Hinnerup
Tlf. 89 64 12 00
Lise Skotte Lippert
Gruppeleder klynge 1, 2, 3 og korttidspladser
Anne-Mette Jensen
Gruppeleder klynge 4, 5, 6 og 7

Senest opdateret

03.09.2019
mbdm