STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) på Stationsstræde i Hadsten:

  • En 3 årig ungdomsuddannelse, der kan hjælpe den unge med at afklare egne fremtidsønsker og drømme
  • En uddannelse, hvor den unge kan udvikle sig i et ungdomsmiljø og forberede sig til at begive sig ind i voksenlivet
  • En uddannelse med fokus på praktiske, fysiske, sociale og jobrettede kompetencer 

STU Favrskov ligger centralt i Hadsten by tæt på offentlig transport, kulturhus og indkøbsmuligheder.

Vi bruger vores egne lokaler og have flittigt, men en del af undervisningen foregår desuden i lokalt fitnesscenter, svømmehal, lokaler på andre skoler, samt værksted og have i Hinnerup.

Læs også om STU generelt i Favrskov og læs om STU på Elbæktoften i Hadsten

Tomt skoleskema

Alle elever følger et stamhold

Stamholdene består af elever fra 1. 2. og 3. årgang, og undervisningen er individuelt tilrettelagt efter elevernes forskellige forudsætninger.

  • S1- og S2-holdet er for 1. og 2. årselever, der kan indgå i gruppeundervisning samt følge et fuldt ugeskema.
  • S3-holdet er for 3. årselever og er et udslusningshold, der sætter fokus på tiden efter STU, eksempelvis virksomhedspraktik.
  • Fleks-holdet er for de elever, der i starten skal have eneundervisning og et reduceret ugeskema.

Ud over undervisning i stamklasserne har eleverne mulighed for at vælge linjefag efter egen interesser og ønsker.

I linjefagene er eleverne sammen med elever fra de andre stamklasser.

Se skema for STU

Fag på stamhold på STU Favrskov

+ Fold alle ud
- Fold alle ind

Formålet med faget er at den unge opnår en større selvindsigt og derved bliver bedre til at håndtere egne følelser, tanker og handlinger.

I undervisningen kommer vi også ind på emner som egenomsorg, søvn, ressourcer og begrænsninger

Formålet med faget er at den unge får indsigt i og arbejder med at styrker egne relationer og netværk.

I undervisningen kommer vi ind på emner som ungdomsliv, kærester og venner, sociale spilleregler, mobning, ensomhed og fællesskaber.

Formålet med faget er, at den unge får indsigt i forskellige former for kommunikation og styrker sine kommunikative evner. 

I undervisningen kommer vi ind på emner som nonverbal og verbal kommunikation, konfliktoptrappende og nedtrappende kommunikation, forskellige behov for kommunikation og at tage kontakt til offentlige instanser.

Formålet med faget er, at den unge får indsigt i borgerrettigheder og pligter, demokrati og indflydelse og at være del af et samfund.

I undervisningen kommer vi ind på emner som kultur, menneskerettigheder og handicapkonventionen, integration, lidt danmarkshistorie samt kommune- og folketingsvalg.

Formålet med faget er, at den unge får indsigt i, hvad det vil sige at leve et fysisk og mentalt sundt liv for  på den måde at tilegne sig sunde livsvaner.

I undervisningen kommer vi ind på emner som søvn, kost, livskvalitet, mental sundhed og motionens betydning for helbredet.

Formålet med faget er at den unge lærer at forberede, købe ind og tilberede et sundt måltid. 

I undervisningen kommer vi ind på emner som råvarer, færdigvarer, mål og mængdeforståelse, budgetlægning, køkken hygiejne, ernæring og sundhed.

Formålet med faget er, at den unge opnår basale kompetencer til at kunne mestre almindelig daglig livsførelse/ADL

I undervisningen kommer vi ind på emner som rengøring, madlavning, budgetlægning og hverdagsøkonomi, egen transport og at kunne bo i egen bolig.

Formålet med faget er, at den unge tilegner sig de nødvendige it-kompetencer for at kunne begå sig på de sociale medier og på offentlige hjemmesider.

I undervisningen kommer vi ind på emner som sikkerhed og god adfærd på sociale medier, kompenserende it-hjælpemidler, nethandel, MitID, Digital Post og selvbetjeningsløsninger på hjemmesider.

Formålet med faget er, at de unge får indsigt i arbejdsmarkedet med henblik på at blive mere afklaret om fremtidige jobønsker.

I undervisningen kommer vi ind på emner som CV, jobsøgning, jobsamtalen, branchekendskab, god adfærd på jobbet, virksomhedsbesøg og erhvervspraktikker

Linjefag på STU Favrskov

+ Fold alle ud
- Fold alle ind

Formålet med faget er, at de unge afprøver og fordyber sig i forskellige kreative udtryksformer og aktiviteter.

I undervisningen kommer vi ind på emner som syning, smykkefremstilling, tegning og maling, strikning og hækling og fremstilling af mindre genstande i træ og beton.

Formålet med faget er, at den unge opnår basale kompetencer til at kunne mestre almindelige vedligeholdelse af hus, have og biler.

I undervisningen kommer vi ind på emner som havearbejde, pedel-opgaver, værktøjskendskab, og bilpleje.

Formålet med faget er, at den unge træner sociale og personlige kompetencer og er sammen om social gamling.

Formålet med faget er, at den unge arbejder med at mærke, sætte og udvide egne grænser til at turde nye ting.

I undervisningen arbejder vi med forskellige fysiske aktiviteter og sociale aktiviteter

Formålet med faget er, at den unge styrker sin krop igennem fitness træning.

I undervisningen modtager den unge grundig instruktion i brug af maskiner og får et træningsprogram

Formålet med faget er, at den unge træner styrke og smidighed i et roligt tempo med fokus på åndedræt og afspænding.

I undervisningen arbejder vi med udstrækning, styrke og balanceøvelser og afslutter undervisningen med en afspænding af hele kroppen.

På multimedieholdet lærer vi forskellige former for elektronik og IT at kende.

Vi har forskellige temaer, hvor vi arbejder med eksempelvis billedredigering, 3D print, film-projekt m.m.

I nogle projekter samarbejder vi med andre linjefag-hold, som eksempelvis "Kreativ", som kan hjælpe med at lave figurer, kulisser m.v. til vores stop-motion film.

På holdet lærer eleverne forskellige programmer, apps og maskiner at kende og bliver bedre til at bruge teknologi og elektronik.

De øver samskabelse og evner til at arbejde med langsigtede projekter.

På rollespilsholdet spiller vi rollespil, primært Dungeons and Dragons, men der er plads til at prøve nye spil og forskellige former for rollespil.

Når vi spiller rollespil har vi fokus på at slå fjenden ved at samarbejde, bruge vores fantasi og have det sjovt sammen.

Gennem rollespillet øver eleverne sig i at kommunikere og i at være sociale med andre unge og udvikler samtidig deres evne til at bruge deres fantasi og forestillingsevne.

På e-sports holdet spiller vi computerspil, som CS:GO, Minecraft m.m. Periodevis har vi forskellige forløb, hvor vi koncentrerer os om at dygtiggøre os i et bestemt spil.

Vi har også VR-Briller, som vi ind i mellem bruger til at spille med og mod hinanden. Vi fokuserer på at blive bedre til at samarbejde, lægge en strategi og hjælpe hinanden.

Igennem computerspillet øver eleverne sig i at kommunikere og arbejde sammen mod et fælles mål. De bliver bedre til at spille computer og udvikler deres evne til at lære af og hjælpe hinanden.

Ung person der stiller varer på plads i en butik

Tiden efter STU

I tredje og sidste år på STU indgår eleven i et udslusningsforløb, hvor der er fokus på at skabe gode overgange til ungdomslivet efter STU.

I udslusningsforløbet inddrages f.eks.:

  • KLAP job
  • Jobcenter Favrskov
  • Sagsbehandlere om fremtidig bo- og fritidstilbud
  • Uddannelser som FGU eller HF om opstart efter STU.

Praktiske oplysninger om STU

+ Fold alle ud
- Fold alle ind

Mødetider for klasse S1 og S2

Mandag, tirsdag og torsdag kl. 09:00 – 13:45
Onsdag og fredag kl. 09:00- 12:00

Mødetider for STU Flex

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-11.45
Onsdag er undervisningsfri.

Transporttræning indgår i undervisningen, men STU tilbyder transport til de elever, der af en eller anden grund ikke selv kan tage offentlig transport til og fra skolen.

Uddannelsen er gratis, men der vil være delvis egenbetaling ved ikke-undervisningsrelaterede arrangementer som studieture, fester og andre sociale arrangementer

STU dækker transportudgifter til og fra STU eller praktiksteder med offentlig transport.

Der dækkes ikke i ferieperioder og kun indenfor kommunegrænsen.

Efterårsferie: uge 42

Juleferie fra  21. december til første arbejdsdag efter nytår

Vinterferie: uge 7

Sommerferie: uge: 27, 28, 29, 30 og 31

Ferie udenfor skolens fastlagte ferie og fridage

Ønske om ferie udenfor skolens fastlagte ferie og fridage skal altid aftales med skolens leder.

STU holder lukket:

  • Alle helligdage 
  • De tre hverdage op til påske 
  • Dagen efter Kr. Himmelfartsdag 
  • Grundlovsdag
  • 2 ‘pædagogiske arbejdsdage’ om året.

Vi inddrager forskellige former for IT støttesystemer i undervisningen - som f.eks. forskellige apps, der hjælper eleven med at strukturere og gennemføre læringsaktiviteten.

Vi tilrettelægger undervisningen ud fra de 10 ‘H’ er: Hvad, Hvordan, Hvorfor, Hvor, Hvornår, Hvor meget, Hvor længe, Hvem, Hvad så og Hvorhen.

De 10 H'er  tydeliggør krav og forventninger i undervisningen.

STU Favrskov og AOF Hadsten samarbejder om ordblinde-undervisning (OBU) og Forberedende voksenundervisning (FVU) for elever over 18 år:

Læs mere om Ordblindeundervisningen (OBU)

Læs mere om Forberedende Voksenundervisning (FVU)

  • Du har mødepligt til undervisningen og praktikker
  • Du skal kontakte skolen ved sygdom eller andet fravær
  • Du skal følge skolens regler og retningslinjer for god social adfærd
  • Du udviser respekt overfor de andre elever og underviserne
  • Du sørger selv for at medbringe eller købe mad og drikke
  • Du husker tøj til motion og bevægelse

STU registrerer og arbejder målrettet med de unges fravær blandt andet ved at afdække og afhjælpe årsagerne til fraværet.

I praksis betyder det, at STU har mulighed for at regulere i elevernes timetal, mødedage og øvrige undervisningskrav.

Ændringer i elevernes undervisningsplan afstemmes og aftales altid med elevens UU-vejleder. 

Ulovligt fravær defineres som: Eleven udebliver fra STU uden at give besked om det og/eller har ikke har fået tilladelse til fraværet.

  • STU registrerer fremmøde - herunder også ulovligt fravær.
  • Ved ulovligt fravær over 15 % indkaldes eleven til netværksmøde, hvor baggrunden for fraværet afdækkes og der reguleres eventuelt i elevens mål og skema.  
  • Ved netværksmødet deltager eleven, eventuelt kontaktperson fra bostøtte/botilbud, UU-vejleder, myndighedsrådgiver, kontaktunderviser og afdelingsleder fra STU.
  • Er eleven under 18 år inviteres forældrene med til mødet.
  • Er eleven over 18 år afgør eleven selv, om pårørende skal deltage i mødet.
  • STU informerer om fraværspolitikken på hjemmesiden og ved opstart på STU.

Regler og retningslinjer på STU

+ Fold alle ud
- Fold alle ind

STU Favrskov værner om et godt og trygt læringsmiljø for elever og personale, da vi anser et åbent og tillidsfuldt miljø som en forudsætning for, at eleverne kan lære og udvikle sig.

Vi forventer derfor, at alle elever, forældre og samarbejdsparter indgår i et konstruktivt samarbejde for at skabe de allerbedste forudsætninger for elevens læringsproces. 

STU Favrskov accepterer ikke nogen former for mobning eller chikane på skolen.

Vi arbejder med forebyggelse af mobning i undervisningen, i elevsamtaler og i sociale samværssituationer ved at have fokus på, at eleverne trives enkeltvis og i fællesskabet.

Vi griber øjeblikkeligt ind, hvis vi hører om mobning eller observerer mistrivsel og mobning blandt eleverne.

Mobiltelefoner og iPads benyttes ikke i undervisningstiden, medmindre underviserne giver tilladelse til det.

Mobiltelefoner skal opbevares i eget skab eller i ”mobilkassen” i undervisningstiden.

Hvis eleverne gentagne gange overtræder forbuddet, vil de blive sendt ud af undervisningen og efterfølgende indkaldt til samtale.

Al rygning forgår udendørs på de anviste rygeområder.

Det er ikke tilladt at være påvirket af hverken alkohol eller stoffer på STU.

Hvis eleverne overtræder forbuddet, vil de blive hjemsendt og efterfølgende indkaldt til samtale.

Ved problematisk brug eller afhængighed af alkohol og stoffer har eleverne mulighed for at gå i behandling på Rusmiddelcenteret.

Ved studiestart oplyser vi eleverne om, at det er strafbart at tage og/eller dele billeder, video og lyd af både elever og undervisere uden samtykke.

I yderste konsekvens kan eleverne blive politianmeldt for overtrædelse af dette.

Kontakt

STU Favrskov

Stationsstræde 51
8370 Hadsten
Tlf.: 89 64 25 81

Afdelingsleder

Susanne Dehn-Andersen
Tlf. 23 49 24 43
[email protected]

Send ikke fortrolige eller følsomme oplysninger på mail.