Fornyet afgørelse om ikke at miljøvurdere i forbindelse med planlægning af forslag til lokalplan nr. 435 Skole, daginstitution og boligområde i Foldby - Norring samt forslag til tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2021-32

Favrskov Kommune offentliggjorde 28. november 2024, afgørelse om ikke at miljøvurdere i forbindelse med høringen af ”Forslag lokalplan nr. 435 Skole, daginstitution og boligområde” og ”Forslag til tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2021-32”.

På baggrund af en klage til Planklagenævnet omhandlende manglende vurdering af planens påvirkning af flagermus inden for planområdet, har Favrskov Kommune valgt at genoptage sagen om ikke at miljøvurdere planen. Favrskov Kommune ophæver hermed afgørelsen og træffer på denne baggrund fornyet afgørelse.

Afgørelse

Favrskov Kommune træffer hermed afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 435 Skole, daginstitution og boligområde og forslag til tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2021-32.

Begrundelse

Afgørelsen er truffet på baggrund af en screening af planforslaget efter ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer”. Screeningen er foretaget i henhold til miljøvurderingslovens § 10. Vurderingen af, om der skal udarbejdes en miljørapport er blandt andet udarbejdet efter en gennemgang af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3 samt på baggrund af høringen der er foretaget efter reglerne i miljøvurderingsloven § 32. Favrskov Kommune forventer ikke, at planen vil få en væsentlige indvirkninger på miljøet, hvorfor der ikke er et krav om en miljøvurdering.

Ændringerne i den nye miljøscreening fremgår i afsnittet om ”Natur, geologi og landskab” i miljøscreeningen. Se miljøscreeningen her

Klagevejledning

Der kan klages over denne afgørelse til Planklagenævnet. En eventuel klage skal være Planklagenævnet i hænde senest fire uger fra den offentlige bekendtgørelse 5. februar 2025 og indgives via Klageportalen. Du finder et link til Klageportalen på www.borger.dk og www.virk.dk, hvor du skal logge på med NEM-ID eller MIT-ID.

Klagen sendes automatisk via Klageportalen til Kommunen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Vejledning om gebyr kan findes på Planklagenævnets hjemmeside https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/. Her kan du også læse mere om klagenævnets sagsbehandling.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. 

Klageberettigede

Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Opsættende virkning

Klagen er som udgangspunkt ikke forbundet med opsættende virkning, men Planklagenævnet kan træffe afgørelse herom.

Søgsmål ved domstolene

Søgsmål til prøvelse af denne afgørelse skal være anlagt inden 6 måneder efter, Planklagenævnets afgørelse er offentliggjort.

Afgørelse
05.
feb.
2025
05.
mar.
2025
8382 Hinnerup
Planer