1. spadestik taget til velplaceret daginstitution i Hadsten

12.06.2024
Spadestik til ny daginstitution i Hadsten
Spadestik til ny daginstitution i Hadsten
Spadestik til ny daginstitution i Hadsten

Med fuglefløjt foroven og vind over landskabet tog Flemming Nørgaard, formand for Børne- og Skoleudvalget, i dag det første spadestik til en ny, stor daginstitution i Ginneruplund-området i Hadsten. Planen er, at den skal være klar til brug 1. august 2025. 

Hjælpemiddelcentret ligger der, det samme gør brandstationen og selvfølgelig en masse nybyggede parcelhuse. Så det er helt naturligt at placere den nye daginstitution i området, lød det blandt andet i Flemming Nørgaards tale:
- Byudviklingen er i fuld gang her, og så er det nærliggende at tænke kommunens servicetilbud ind. Det skaber naturlige sammenhænge og gør et område mere komplet. Og hvad har vi så i vente? Først og fremmest er det en grøn placering på en 6.000 kvadratmeter grund med kig til naturskønne omgivelser og samtidig tæt på områdets boliger. I den 1.150 kvadratmeter store daginstitution bliver der plads til 128 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Flere workshops med byggeprogramudvalget og de involverede arkitekter har sat ord på behov, ønsker, krav og muligheder. Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S har tegnet længebygningen lavet med en sort træbeklædning, der har en bæredygtig imprægnering via varmebehandling. Huset rummer blandt andet fællesrum, køkken, garderober, toiletter, personalerum og puslerum. 


Efter talen tog Flemming Nørgaard det første spadestik, og derefter stod den på en kop varmende kaffe og et rundstykke til de fremmødte. 

Spadestik til ny daginstitution i Hadsten
Spadestik til ny daginstitution i Hadsten
Spadestik til ny daginstitution i Hadsten