Det kan betale sig at spørge om hjælp

Bent Pedersen bruger både synsrådgivningen og sin omgangskreds til at hjælpe ham i dagligdagen.

Det er 2011. Bent og hans kone er på vej tilbage til Danmark efter en campingtur i det sydfranske. På det tidspunkt havde Bent flere gange været til øjenlægen, og hans syn er også i tilbagegang. Men ikke så meget, at han ikke kan køre bil. På hele turen er det gået godt med at køre, og de er nu på vej tilbage. Men lidt syd for Hamborg begynder der at ske noget. Når Bent kører, synes han, at linjerne på vejen begynder at bue. Faktisk begynder alle lige linjer at bue. Han ved godt, hvad klokken er slået. Han må en tur tilbage til øjenlægen.

Selvom det er mange år siden, husker Bent stadigvæk den køretur tydeligt. I dag er han 84 år gammel, bor i Laurbjerg i Favrskov Kommune, og så lever han med øjensygdommen AMD. For da han i 2011 måtte erkende, at det nu var slut med at køre bil, fandt øjenlægen ud af, at det skyldtes våd AMD. Efter en række indsprøjtninger lykkedes det dog at gøre hans AMD tør.

Faktaboks om AMD:

Alderspletter på nethinden (AMD) kan gøre det svært at læse, fokusere på ansigter eller udføre aktiviteter, som kræver fokus på detaljer. Man skelner mellem våd og tør AMD. Tør AMD er den mest udbrede. Tør AMD kan ikke behandles, men sygdommen kan forebygges ved at undgå rygning og spise grønt. Hvis man har fået konstateret AMD på det ene øje, kan udvikling af sygdommen på det andet øje i nogle tilfælde forebygges med et specielt vitamintilskud. Du kan få information om det hos øjenlægen. I begyndelsen oplever man kun få eller ingen symptomer. 
Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der opstå flere blinde pletter i midten af synsfeltet. Våd AMD udvikler sig typisk hos personer, der i forvejen har tør AMD. Sygdommen er kendetegnet ved, at synet sløres og skævvrides. Lige linjer ses som buede, bogstaver knækker over, og ansigter forvrænges. Våd AMD kan udvikle sig og ødelægge synet på få uger, så det er vigtigt at opsøge en øjenlæge, hvis man får symptomer. 

En ny hverdag
Da synet ændrede sig, var det i starten hårdt, at han ikke længere kunne køre bil, men han forstod godt, at han ikke kunne blive ved. Til gengæld førte det til en sjov udveksling mellem Bent og en politibetjent, da han ville aflevere sit kørekort. 
- Jeg ringede ned til politiet for at høre, hvordan jeg skulle aflevere mit kørekort. Det svarede betjenten, at han ikke behøvede, hvortil jeg svarede, at jeg jo ikke måtte køre bil mere. Men som han sagde: Om du giver os dit kørekort eller ej har ikke nogen betydning. Hvis jeg en dag stopper dig i bilen, så er du i problemer uanset hvad, fortæller Bent og griner.

I en periode efter kørte hans kone ham rundt, men da hun desværre ikke er blandt os længere, gør Bent brug af andre midler. Han bruger Flextrafik, og ellers har han mange bekendtskaber, som er villige til at hjælpe. Det er ikke fordi, han ikke har lyst til at tage bussen, men i en lille by som Laurbjerg kører der ikke mange busser, og bogstaverne på skiltene med busstider er så små, at Bent ikke kan læse dem. Men så er det heldigt, at Bent er et socialt menneske, der kender stort set alle i byen. Det hjælper ham også i hverdagen, når han hilser på folk.
- Jeg har svært ved at genkende folk, når de bare lige kommer gående. Men byen er så lille, at så snart siger noget, når de møder mig, så jeg ved, hvem jeg snakker med, fordi jeg kan genkende stemmen, fortæller Bent.

En social sommerfugl
Men hvad gør man så, når man er udadvendt og social, men synet svigter? Man gør præcis ligesom før, og hvis man har brug for hjælp, spørger man, det gør Bent i hvert fald. På trods af hans status som pensionist har han et fyldt skema, der blandt andet indebærer krolf (blanding mellem golf og kroket) om mandagen, spil/hyggeaften om onsdagen og en længere torsdagsgåtur med mange af de andre lokale. Og selvom det kan være svært med et begrænset synsfelt, når man spiller både krolf og kort, så er der løsninger. Blandt andet bruger de spillekort, hvor symbolerne er større, så det er nemmere for Bent at se, hvilke kort der er tale om. En lidt anden løsning bliver taget i brug, når han spiller krolf.
- Når jeg spiller, kan jeg ikke altid se hullet eller afstandsvurdere. Så spørger jeg en af de andre, der hjælper mig med mit skud, fortæller Bent.

Bent har også fundet et fællesskab hos ligesindede. Han er nemlig medlem af Dansk Blindesamfund, og en gang imellem inviterer foreningen til forskellige arrangementer, der foregår i Hammel. Her kommer der mange, som Bent, der har en synsnedsættelse eller er helt blinde.
- Det er både rart at trække på andres erfaringer, og så har vi det også ganske sjovt, fordi vi kan grine lidt af de samme ting. Det er meget givende, siger Bent.

Til et af arrangementerne blev Bent også introduceret til et redskab, han sidenhen er blevet meget glad for. Det var en anden deltager, der fortalte ham om en smart kniv, der kan sørge for lige skiver, hver eneste gang man skærer et brød. Og da Bent ofte havde haft problemer med at skære et stykke af sit franskbrød, valgte han at købe kniven med det samme.
- Selvom det er en lille ting, betyder den meget i hverdagen. Den kan også indstilles efter, hvor tyk skiven skal være. Det er både skønt og smart, siger Bent.

Hjælp i hverdagen
Faktisk er Bent glad for en hel række af smarte hjælpemidler i hverdagen. Alle sammen værktøjer, han har lånt gennem Favrskov Kommune. Her er det Synssamarbejde Midt, der står for synsrådgivningen. Det gør de også i Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommune. Har du brug for synsrådgivning og bor i en af disse kommuner, kan du med fordel tage kontakt til Synssamarbejde Midt.

Bent har fået hjælp af Synssamarbejde Midt i over 10 år, og han er mere end glad for det.
- Når jeg ringer og spørger om hjælp, forsøger de altid at løse problemet så hurtigt, som muligt. Enten får man et godt råd, eller man får det løst, fortæller Bent.

Blandt hans mange hjælpemidler er Nota, som han bruger til at lytte til bøger gennem en CD-afspiller. Han har altid læst meget, så da han fik at vide, at han kunne fortsætte med det ved at lytte i stedet for, var han mere end tilfreds. Faktisk estimerer Bent, at han nok bruger 2-3 timer i gennemsnit om dagen på at lytte til bøger. Især krimi-bøger og historiske romaner lyttes hurtigt igennem, når først han er i gang.

Udover Nota har Bent også lånt en masse lupper, som han bruger til at læse e-mails, sms’er, breve mm. Især den helt store lup er Bent blevet glad for, da han kan bruge den til sin computer. Selvom han var noget skeptisk i starten over hjælpemidlet, der er lidt større end en bærbar, er han i dag glad for, at synsrådgiveren overbeviste ham om at anskaffe den.

Bent bruger også sine lupper til et helt specielt formål. Han spiller nemlig Word-Feud med sine to brødre, og lupperne gør, at han i langt højere grad kan se bogstaverne.

Spørg om hjælp
Bent er ikke i tvivl om, hvor meget Synssamarbejde Midt og hjælpemidlerne har gjort hans hverdag nemmere. Men i lige så høj grad er det folkene omkring Bent, der hjælper ham i hverdagen. Om det er andre svagtseende, venner, familie, folk han spiller krolf eller kort med. Alle hjælper de til. F.eks. hjælper en af genboernes datter hver uge Bent med blandt andet at gøre rent, og genboen selv hjælper med at handle ind. Bents egen søn, der bor i Randers, hjælper Bent med sin computer, når han til tider har brug for det. En af Bents venner køre ham til lægen, hvis det er akut.

Sagens kerne er, at Bent ikke er bange for at spørge om hjælp. Og det kan vi alle lære noget af. 

Fakta: 
Nota er et digitalt bibliotek - læs mere om medlemskab. Lydbogsafspilleren, der omtales i denne artikel, er udlånt efter gammel ordning, og denne er udfaset. Aflytning af bøger foregår nu via streamingtjenester.

Læs mere om SynsExpo, der kommer til InSide i Hammel 6. og 7. maj 2025 - det er gratis at kigge forbi, og det kræver ikke tilmelding.

SynsExpo kommer til Favrskov | Favrskov.dk

Tekst og foto: Christian Juul Randers