Er du ordblind og går i 6. -10. klasse, eller er du forælder til et ordblindt barn?

11.09.2024

Så sæt kryds ved 3. oktober 2024, hvor Skole- og Kulturforvaltningen i fællesskab inviterer ordblinde elever fra 6. til 10. klasse på skolerne i Favrskov Kommune og deres forældre til en temaaften med fokus på ordblindhed og ordblindes muligheder, herunder også fra skole til ungdomsuddannelse.

Den gratis temaaften 3. oktober foregår kl. 17-19 i InSide i Hammel. 
Programmet ser sådan her ud: 

Kl. 17.00 Velkomst og præsentation v/Karina Corneliusen, skolechef i Favrskov Kommune

Kl. 17.05 Unge rollemodeller: Jeg er ordblind. På scenen møder du blandt andre Johanne, der fortæller sin historie om at være ordblind.

Kl. 17.35-19.00 Markedsplads - bevæg jer rundt i kulturhuset og få inspiration til, hvordan man lettere kan klare hverdagen som ordblind, og hvordan man som forældre kan støtte sit barn. Der serveres lidt at spise og en vand i foyeren.
 

  • Mød læsevejledere og ordblinde studerende fra nogle ungdomsuddannelser, som kan fortælle om støttemulighederne og en god overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Mød Favrskov Gymnasium, Den Jyske Håndværkerskole, Nørbæk Efterskole, Aarhus Tech, SOSU Randers, Tradium og JU Århus.
  • Mød Favrskov Bibliotekerne og få inspiration til at finde gode bøger/lydbøger, der har din interesse. Se blandt andet de mange letlæste ungdomsbøger.
  • Mød folkeskolernes læsevejledere og kommunens læsekonsulent og hør om forskellige praktiske muligheder som ordblind i skolehverdagen.
  • Bliv klogere på læse- og skriveteknologien sammen med vores leverandør Wizkids. Mød Ordblindeforeningen og Nota.
  • Mød UUJ’s uddannelsesvejledere og hør om uddannelsesmuligheder, og hvordan man giver relevante oplysninger til kommende uddannelsesinstitution.


Arrangementet er gratis, men af hensyn til forplejningen er det nødvendigt med en tilmelding – senest 23. september 2024 via denne side. 

OBS! Kl. 19.15 inviterer Favrskov Bibliotekerne samme sted til et foredrag med den unge, ordblinde forfatter Christina Ramskov.

Husk billetter til 25 kr.  – køb billet her.