EU-valg og fintælling er gået godt i Favrskov
De tilforordnede vælgere udpeget af partierne og medarbejdere fra Favrskov Kommune løste i går opgaven på bedste vis på de 14 valgsteder ved Europa-Parlamentsvalget. Stemmeprocenten i Favrskov Kommune endte på 63,55. Ved valget i 2019 var den på 70,04 procent.
Fintællingen i InSide i Hammel er afsluttet, og de sidste tal er blevet indrapporteret. Du kan følge valgresultatet for Favrskov Kommune her:
Valgresultat for Favrskov Kommune
Favrskov Kommune fremstår mørkegrøn på kortdelen øverst til venstre, og det betyder, at det er det endelige resultat.