Få tilskud til at sløjfe din brønd eller boring

12.08.2024

Ejer du en ubenyttet brønd eller boring? Nu kan du søge tilskud til at få den sløjfet.

Brønd

Brønde og boringer, der ikke er i brug, kan være kilder til forurening af grundvandsmagasiner og bør derfor sløjfes.

Miljøstyrelsen har netop åbnet for, at du kan søge tilskud til at få sløjfet din ubenyttede brønd eller boring. Den nye ansøgningsrunde åbner mandag 12. august og lukker 23. september 2024, eller når der ikke er flere penge at dele ud. Der er afsat 2 mio. kr. i 2024 til denne tilskudsordning. 

Du kan søge og læse mere om tilskudsordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside her.