Hvem er Favrskovs mest klimavenlige familie?

22.04.2024

I forbindelse med Klimauger 2024 skyder Favrskov Kommune en lille venskabelig klimakonkurrence i gang. Konkurrencen skal sætte fokus på alle de ting, som vi hver især kan gøre for at begrænse udledningen af drivhusgasser. 

Smartphones med klimaapp

Konkurrencen foregår i en danskudviklet app ved navn Klimakampen, hvor man kan melde sig til som hold - enten som enkeltperson, familie eller som en afdeling på en arbejdsplads. 

I appen bliver man hver dag præsenteret for nogle CO2-besparende aktiviteter. Det kan eksempelvis være "Spis kødfri aftensmad", "Halvér badetid" eller "Planlæg fly-fri ferie". Aktiviteterne giver point efter, hvor stor en effekt, de har på klimaet, og når du udfører en aktivitet modtager du pointene. 

Idéen med konkurrencen er at sætte fokus på, hvad vi hver især kan gøre i vores dagligdag, som kan medvirke til at mindske udledningen af drivhusgasser. Ved at spille med i appen, bliver man klogere på, hvilke tiltag der batter, og man får inspiration til, hvordan man med små justeringer kan gøre en forskel.

Tilmelding lukker tirsdag 23. april kl. 20.00. 

Konkurrencen starter onsdag 24. april og fortsætter de næste fire uger.

Det hold, man er tilmeldt, sættes hver uge op mod et andet hold. Når ugen er omme, vinder holdet med flest point per deltager den interne holddyst. Efter konkurrencens fire uger vinder holdet, der har vundet flest holddyste. Der er præmie til den endelige vinder.

Sådan deltager du

1️⃣ Download appen "Klimakampen"

2️⃣ Opret din bruger 

3️⃣ Tilmeld dig Favrskov-konkurrencen med nøglen FA64

4️⃣ Invitér din nabo, kollega eller søster til at dyste med

5️⃣ Begynd at spare CO2 og scor point