Leif fejrer 50-års jubilæum med mod på mere
67-årige Leif Jensen har et yderst stabilt forhold til sin arbejdsplads. 1. august 2024 kan han fejre 50-års jubilæum som kommunal ansat. Årene er fløjet afsted med nye udfordringer. I dag er Leif forhandlingskonsulent i Løn- og personaleafdelingen i Favrskov Kommune, og han er langt fra færdig.
Fin jakke i banken
For 50 år siden rundede Leif Jensen Handelsskolen af og tænkte, at han skulle søge en læreplads i en bank, et forsikringsselskab eller en kommune.
Han købte en fin jakke og kom til samtale i Hadsten Bank. Han fik ikke jobbet, men det gjorde han til gengæld i Langå Kommune, hvor han kom i lære som 17-årig. Han boede i Laurbjerg, tog cyklen på job og fandt ud af, at det der med løn og bogholderi kunne han faktisk godt finde ud af.
- Jeg er rimelig god til tal, og det var et rart sted at være. På det menneskelige plan har jeg alle årene haft gode og forstående chefer, og det betyder så meget, ikke bare for mig, men for hele kulturen på arbejdspladsen. Det samme gør gode kolleger, og det har jeg heldigvis været beriget med alle årene. På et tidspunkt i Langå-tiden døde vores sekretariatschef efter nogen tids sygdom, og jeg blev tilbudt stillingen. Det var jeg nu noget usikker på, om jeg kunne finde ud af. Det kan du sagtens, sagde min chef og kolleger, og det gik faktisk også helt fint, siger Leif Jensen.
Hjælpe-gen og forhandlinger
Kort før kommunesammenlægningen i 2007 gik han ned med stress og lærte på den hårde måde, at det ikke er muligt at gøre alt perfekt.
- Hvis jeg selv skal sige det, har jeg et stort hjælpe-gen og har svært ved at sige nej, men heldigvis kom jeg fint tilbage efter en længere sygemelding, med stor hjælp fra kollegaer og gode chefer. I Favrskov Kommune har jeg i de sidste mange år været forhandlingskonsulent/forhandlingsleder, hvor jeg er med til at fortolke mellem 50 og 60 overenskomster. Jeg hjælper også chefer og ledere, blandt andet ved nyansættelser, med at finde frem til lønniveau og andet relevant, herunder hvilken overenskomst der dækker den pågældende medarbejder. Jeg deltager også i forhandlinger med de enkelte fagforbund. I langt de fleste sager falder det i hak. I resten af tilfældene får vi det enten talt på plads eller får lavet et uenighedsreferat, der så efterfølgende skal forhandles på plads "ved en højere instans". Det er spændende at fortolke overenskomsterne, og der opstår hele tiden nye situationer, der skal bokses på plads, i nogle tilfælde sammen med tillidsmændene og de faglige organisationer, forklarer Leif.
Fra karbonpapir til superbruger
På et tidspunkt ringede et stort fagforbund og lokkede ham med et job. Han lyttede til tilbuddet, men takkede nej, da det også inkluderede 70 rejsedage om året.
- Vores tre børn var små dengang, så det ville jeg ikke. Og jeg har ikke fortrudt, for der er hele tiden sket noget nyt, og dermed har mit arbejde også ændret sig løbende igennem årene. Samtidig har de teknologiske fremskridt skabt store forandringer. Jeg startede med rettelak og karbonpapir, hvor jeg skrev i tre eksemplarer, og lønnen blev indberettet med en rulle fra regnemaskinen og sendt til kodning hos Kommunedata i Aalborg. It-området, har også interesseret mig meget, og det sker af og til, at jeg kan hjælpe kollegaerne, hvis de får brug for det. Det giver en stor tilfredsstillelse at kunne hjælpe, siger Leif og tager en tår kaffe af Manchester United-kruset foran sig.
"Frygter" kun at skulle holde tale
Hjertet banker for den engelske klub, og det samme gør det for Randers FC. Fodbold har han altid spillet, og hele 13 mål blev det til i en lilleputkamp tilbage i 1967. Han siger beskedent, at han godt kunne finde ud af at spille bold, mens andre tør runde op: Han var dygtig.
Nu til dags bruger han krudt på at cykle, gå tur med døtrenes hunde og så selvfølgelig jobbet, der nu er på 26 timer om ugen. Han har ikke planer om at stoppe inden for den nærmeste fremtid:
- Jeg havde egentlig tænkt mig at stoppe, da jeg var 62 år, men jeg er jo glad for jobbet. Så nu har jeg lovet min chef, at jeg giver et varsel på et halvt år, så jeg kan sætte en anden ind i jobbet. Og jeg frygter egentlig ikke mit stop, for jeg har min kære familie, og der er jo hundredvis af foreninger med et hav af fritidstilbud. Og jeg er nysgerrig af natur, så jeg skal nok finde på noget. Til gengæld frygter jeg altid, når jeg skal holde tale, for det er ikke lige mig. Og det skal jeg i forbindelse med jubilæumsfejringen. Det gjorde jeg også ved 40-års jubilæet. Måske jeg kan genbruge den og bare ændre lidt i årstallene.