Markering af flagdag for Danmarks udsendte

05.08.2024

Byrådet i Favrskov Kommune ønsker at anerkende og hædre veteraner, som har været udsendt i tjeneste for Danmark. Derfor inviterer Favrskov Kommune til en markering af flagdag for Danmarks udsendte torsdag 5. september 2024.

Det er et åbent arrangement, hvor alle interesserede har mulighed for at deltage. Lokale veteraner modtager personlige invitationer til arrangementet. 


Program

Kl. 15.45-16.00: 
Deltagerne ankommer til administrationsbygningen i Hinnerup (Skovvej 20)

Kl. 16.00: 
Dannebrog hejses med musikakkompagnement af Hinnerup Garden, og der holdes tale v. borgmester Lars Storgaard

Kl. 16.15: 
Kranselægning og sang v. mindestenen med musikakkompagnement af Hinnerup Garden

Kl. 16.30: 
Kaffe/kage i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, evt. uddeling af børnemedaljer og oplæg med Henrik Sloth, tidligere vice president hos A.P. Møller-Mærsk, seneste udsendelse i 2023 i forbindelse med træning af ukrainske soldater i UK. Aktiv i Hjemmeværnet

Kl. 18.00: Tak for i dag

Tilmelding senest 25. august 2024 til: Lone Glargaard, 89 64 61 05 eller [email protected]  

Veteraner er velkomne til at møde i uniform med eventuelle medaljer.