Harebakken

Igennem neuropsykologi og neuropædagogik tilbyder vi rammerne til forståelse af, hvordan processer i hjernen er med til at forme de måder, hvorpå mennesker handler.

Det neuropædagogiske arbejde knytter sig dog ikke alene til processer i hjernen, men til hele mennesket og inddrager derfor også menneskets omgivelser og relationelle oplevelser i denne forståelse.

Ved at arbejde neuropædagogisk kan vi tage udgangspunkt i et helhedsorienteret perspektiv, med et kognitivt, kropsligt, emotionelt og socialt fokus. Samtidig bidrager den neuropædagogiske forståelse i praksis til en relationel indsats, hvor handlinger er kontekstafhængige. Neuropædagogikken ser derfor ikke blot på borgernes handlinger men inkluderer medarbejderens processer i samarbejdet og i udviklingsarbejdet.

Disse teorier er valgt, da de tilbyder en forståelse af sprog som værende konstruerende for vores virkeligheder. Det stiller os som fagpersoner i en position, hvor vi må være bevidste om den måde vi taler om og med borgerne, og hvad vi med disse fortællinger er med til at konstruere.

Det sætter vores faglighed under lup, og vi husker at være opmærksomme på at tale med og ikke om, samt altid understøtte inddragelse af borgerne – i den daglige tale, i dokumentationen og i vores sparring med pårørende, samarbejdspartnere og andre aktører i borgernes liv.

Der er flere medarbejdere på Harebakken, som har certifikat til at kunne give NADA. Det giver mulighed for, at beboerne kan få NADA på det tidspunkt, hvor de har brug for det, og personalet kan tilbyde NADA, når de ser et behov.

Beboerne kan få NADA, der hvor de er. Det kan være i fælleshuset, i egen lejlighed eller når de sidder udenfor.

Kort om Nada

NADA er en recovery- og empowerment metode. NADA anvendes blandt andet ved psykiatriske symptomer som stress, medicinreduktion, traume, personlig udvikling og afhængighed.

NADA har vist sig virksom ved angst, stress, søvnproblemer, konfliktforebyggelse, aggression, koncentrationsevne, stoftrang, abstinens samt depressive symptomer og  spændingshovedpine.

NADA er en øreakupunkturmetode, som består af fem punkter i hvert øre og i kombination med ro i 45 minutter.

Metoden bruges både individuelt og i gruppe behandling.

Recovery-model

NADA er en recovery-model. Akupunktur-nålene er blot en del af redskabet.

Metoden går ud på at styrke beboerne til at turde arbejde med sig selv og fremme de ressourcer, de allerede har. NADA giver indre ro og lindrer en række symptomer samt hjælper beboeren med at mærke sig selv og arbejde med sine følelser.

NADA er et supplement til andre metoder, eksempelvis samtaler, medicinsk behandling, mindfulness mm. Det er vigtigt at se NADA som en metode, der hjælper med at stabilisere organismen såvel fysisk som psykisk.

På Harebakken har vi en psykomotorisk terapeut ansat. Vi tilbyder psykomotorisk terapi i dagtimerne onsdag og torsdag eller efter behov, når den pågældende medarbejder er på arbejde, og der er tid.

Der arbejdes individuelt med beboerne. Overordnet set arbejdes der med at træne beboernes kropsbevidsthed samt aflæse kroppens signaler på stress og anden psykisk overbelastning. Hertil gives individuelle metoder til håndtering af disse signaler. Der gives eksempelvis manuel behandling, afspændingsøvelser og vejledninger til mindfulness afstemt efter beboernes behov, formåen og ønsker.

Det opleves, at beboerne opnår ro og balance i nervesystemet og en pause fra, hvad der fylder negativt i hverdagen. Den enkelte får mulighed for at mærke ro og derigennem lytte til de signaler, kroppen giver. Den positive kropslige opmærksomhed og seancerne herom, kan støtte den enkelte til at udvikle mestringsstrategier til at håndtere uro i krop og sind.

De fleste mennesker kender til at blive bevæget og påvirket af at lytte til musik. Det kan f.eks. være musikstykker eller sange, som vækker minder eller som henviser til særlige oplevelser og relationer. Musikken stimulerer sanserne og skaber kontakt med tanker og følelser. Ligeledes kan musik bidrage til en afslappet tilstand og til fysisk/psykisk velvære og balance. Musikudøvelse eller musikoplevelse er forbundet med krop, sansning og relation. Ud over sansemotorikken påvirkes også hjerterytme, åndedræt, det autonome nervesystem (både sympatisk og parasympatisk), det limbiske/følelsesmæssige system samt hormon- og immunsystemerne. Musik kan ofte dæmpe angst og uro, ligesom musik kan tilføre energi og livskraft.

Musikterapi kræver absolut ingen forudgående musikalske evner eller kendskab til musik. Desuden tages der altid hensyn til den enkeltes dagsform. Musikterapi drejer sig om at bruge musik, samvær og samtale til at afhjælpe symptomer og gener fra en lidelse og til at udvikle potentialer og ressourcer samt genetablere funktioner.

Musikterapi kan være relevant både for mennesker, der befinder sig i en svær fase af en psykisk lidelse samt for mennesker, der er i stand til at arbejde med psykoterapeutiske udviklingsprocesser. Musikterapi er et tilbud til mennesker, som eksempelvis har svært ved at sætte ord på følelser og tanker, oplever angst i hverdagen, har kontaktbesvær og har vanskeligt ved at fornemme sig selv. Musikterapi kan desuden give en bedre selvforståelse samt være identitetsskabende. Med musikken som terapeutisk redskab er der mulighed for medbestemmelse og indflydelse, og det at bruge musikken sammen giver mulighed for både at mærke sig selv og sig selv-sammen-med-en-anden. Musik kan bidrage til opmærksomhed på aktuelle følelser, til kroppen samt erkendelse af sig selv.

Musikterapi kan bl.a. hjælpe til at bryde isolation og udvikle kontakt og kommunikation med andre samt aktivere kroppens motorik og det centrale nervesystem. Der er forskningsmæssig evidens for at musikterapi har en signifikant effekt inden for en række psykiatriske områder. Inden for skizofreni afhjælper musikterapi primært negative symptomer som tilbagetrækning og svigtende evner til kontakt og kommunikation. Ift. depression afhjælper musikterapi de depressive symptomer, angst samt funktionsniveau.

Musikterapi kan reducere symptomer på posttraumatisk stress; symptomer som flashbacks, undgåelsesadfærd, stress samt dissociation, depression og angst. Endvidere forbedringer i forhold til søvnkvalitet og social kontakt samt styrkelse af oplevelsen af mening og sammenhæng i tilværelsen. I forhold til personlighedsforstyrrelser kan musikterapi styrke mentaliseringsevnen på specielt to områder; hjælpe til at undersøge og ændre tilknytningsmønstre samt styrke evnen til affektregulering og gennem musik udvikle evnen til at opleve sig selv og den anden. Dette ved, at de interpersonelle og udtryksmæssige oplevelser, der opstår i musikken, integreres og omdannes til ny fornemmelse af, hvordan man kan være sammen med andre. Desuden har musikterapi en positiv effekt ved spiseforstyrrelser og i misbrugsbehandling, herunder forbedring af opmærksomhed, kommunikation, mental sundhed, livskvalitet og plasticitet, og helt generelt stimuleres gennem musikterapien evnen til initiativ.

I musikterapi anvendes en række forskellige metoder. Undervejs afklares det hvilke metoder, der er relevant for den enkelte. Metoderne kan overordnet inddeles i aktive og receptive, og herudfra opbygges relationelle erfaringer. Ved den receptive metode er der fokus på sammen at lytte til og reflektere over musik. Musikken kan være valgt af borgeren eller af musikterapeuten. For borgeren er det at vælge musik, en måde at få medbestemmelse og indflydelse på ligesom musikvalg underbygger en ikke-sygdomsbetinget identitet. Musikterapeutens musikvalg anvendes bl.a. til guidet kropsafspænding med eller uden guidet billeddannelse og som motivation til refleksion og samtale. Ved den aktive metode er der fokus på aktivt spil på instrumenter, dvs. at spille sammen eller lave lyd sammen, at udtrykke sig og reflektere. Der spilles på instrumenter, bevægelse, sangskrivning og sang, herunder stemmetræning. Her kan fokus lægges på eksempelvis turtagning, spejling, dynamik, tempo eller puls og i det hele taget det, at have et samspil med et andet menneske.

Begge metoder bruges også med henblik på, at borgeren over tid oplever en ikke-sygdomsbetinget identitet. Dette kan f.eks. understøttes af en hel eller delvis udarbejdelse af en musikbiografi. Musikterapien bygger på, at musik på én gang er sanselig, kulturel og subjektiv og rummer både det fysiske, det psykiske, det spirituelle og det sociale niveau.

Musikterapi tilbydes individuelt, og sessionerne foregår i terapilokalet i fælleshuset på Harebakken.

En af vores medarbejdere er uddannet både ergoterapeut og kunstterapeut. Hun arbejder som ergoterapeut med skiftende arbejdstider ved siden af kunstterapien

En del af kunstterapien sker i fælleshuset. Her skaber kunstterapeuten et tegne/maleværksted i trygge og meget kreative rammer. Der er mulighed for at udfolde sig både kreativt og musisk, man kan slappe af til en god historie eller bare sidde i et frirum og hygge sig og føle sig tryg. Der er også mulighed for at lære nye kunstneriske teknikker uden psykologisk tolkning samt tegne- og farve teknikker fra kunstskole og kunstakademi. Vi tager afsæt i en såkaldt fænomenologisk tilgang, så beboeren kan føle sig tryg uden frygt for at blive ”vurderet”. 

kunstterapeutens arbejdsmetode er kunstnerisk og ergoterapeutisk med udgangspunkt i en Jeg-støttende tilgang og med afsæt i de bløde værdier. Det skaber hele mennesker i et trygt, aktivt, rodet, hyggeligt og kreativt miljø. Miljøterapi og god stemning. Hvis der kommer psykisk materiale frem, er der også, mulighed for faglig Jungiansk dybdepsykologisk tilgang i samtale og i drømmetydning. 

Formål med kunstterapien

Via det kunstneriske er der mulighed for at arbejde symbolsk med sin fortid, nutid og fremtid.  At kunne skabe noget nyt forvandler tomheden til mod. At forholde sig til sit liv med sygdom. Rytmer og rutiner øves i det psykiske kaos. 

Små ændringer og forstyrrelser i form af nye teknikker læres. Det at gøre noget er lig med at man er en aktiv person. 

Værdien af at deltage kan være:

• At være med - oplevelse af ressourcer og at gøre noget
• Struktur: At have en plan m sin dag og at folk forventer, at jeg møder op
• At gøre - At kunne noget, få selvtillid.
• Gjorde: Man var aktiv og gav plads til forandring, trods sygdom.
• Mening og form: Gøre det klart for en selv at man kan udtrykke sig kreativt.
• Fælles erfaring: At være med, at blive mødt, anerkendt og forstået. Blive stærkere psykisk af at kunne bidrage.
• Erfare sig selv: man gør og beslutter selv og man bliver sig selv i det skabte.
• Krop og sjæl: udvikle, træne, sanse, eksperimentere. 
• Verden: Man møder sin verden, får social kontakt til sin omverden, ud af psykotisk verden.
• Konkret produkt: symbolsk betydning i at man skaber noget, kan give andre noget.