Ny overtandlæge klar i Favrskov

25.06.2024

1. august 2024 begynder Bitten Vadstrup Kolling i jobbet som overtandlæge i Favrskov Kommune. Faktisk har hun et indgående kendskab til jobbet, da hun i samarbejde med en kollega har været konstitueret i jobbet i de sidste ni måneder. 

Bitten Vadstrup Kolling er uddannet tandlæge og har arbejdet ti år i private tandklinikker. For ti år siden kom hun til Favrskov Kommunale Tandpleje, hvor hun ved siden af jobbet som tandlæge også har været tillidsrepræsentant for tandlægerne og en del af kommunens MED-system. 

Bitten Vadstrup Kolling er i gang med Den Offentlige Lederuddannelse og har også været en del af kommunens interne ledertalentuddannelse. 

Hun bor i Mårslet med sin familie. 

Læs mere om Favrskov Kommunale Tandpleje.